velkommen til Jura, der giver mening i praksis

Fra lovgivning til løsninger

Jeg er uddannet jurist med erfaring fra Ankestyrelsen og Substans Konsulenthus.

Mit faglige fokus er social-, ældre- og forvaltningsret, og jeg motiveres af at skabe sammenhæng mellem jura og praksis.

Jeg lægger særlig vægt på at gøre kompleks lovgivning forståelig og anvendelig, så juraen bliver et konkret redskab i arbejdet med at sikre borgernes retssikkerhed.

Jeg hjælper med at skabe sammenhæng mellem lovgivning, faglige vurderinger og den praksis, hvor de mødes. Med levende og praksisnær undervisning sætter jeg fokus på retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen.

Det er netop i mødet mellem juraens rammer og den enkelte borgers situation, at retssikkerheden skal stå sin prøve. Det kræver blik for både de juridiske rammer og de mennesker, der berøres af dem.

Det er Retsblik

Hvordan kan Retsblik hjælpe?

TEMADAGE

Jeg tilbyder hjemkøbte temadage for den enkelte kommune. Indholdet kan eksempelvis være fordybelse i udvalgte bestemmelser eller vanskelige snitflader mellem paragraffer. Temadagene er praksisnære med konkrete eksempler, principmeddelelser og cases.

DEN GODE AFGØRELSE

Fra sagsoplysning til en juridisk holdbar afgørelse. Et praksisnært kursus om de centrale krav til sagsbehandling, begrundelse og afgørelser med fokus på at omsætte reglerne til konkrete afgørelser.

FORVALTNINGSRET I PRAKSIS

Retssikkerhed i sagsbehandlingen.
Et praksisnært kursus om blandt andet partshøring, begrundelse, notatpligt og andre centrale forvaltningsretlige krav.

UNDERVISNING & RÅDGIVNING

Jeg underviser og rådgiver inden for blandt andet serviceloven, ældreloven og forvaltningsloven samt de retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige spørgsmål, der knytter sig til myndighedsarbejdet.

FAGLIG SPARRING

Få et juridisk blik på konkrete sager, problemstillinger eller arbejdsgange.
Supervision og sagssparring kan både foregå individuelt eller i grupper og tager udgangspunkt i de situationer,
I står med i hverdagen.

SKRÆDDERSYEDE FORLØB

Forløbene tilrettelægges og skræddersyes efter målgruppe, fagligt niveau og de udfordringer, der fylder hos jer.

Skal vi tage en snak om jeres behov?

Har I brug for undervisning, juridisk rådgivning eller et skræddersyet forløb? I behøver ikke nødvendigvis vide præcis, hvad I har brug for, før I tager kontakt.
Ræk endelig ud – så tager vi en uforpligtigende snak om jeres aktuelle behov og tanker.

Typiske
spørgsmål

Kan kurserne tilpasses vores kommune?

Ja. Undervisningen kan tilpasses kommunens konkrete behov, fagområde og medarbejdergruppe. Indhold, cases og faglige fokuspunkter aftales med jer, så undervisningen bliver så relevant og anvendelig som muligt.

Hvem er kurserne relevante for?

Kurserne henvender sig primært til kommunale medarbejdere og ledere, der arbejder med social-, ældre- og forvaltningsret. Det konkrete niveau og indhold tilpasses deltagernes faglige baggrund og erfaring.

Tilbyder Retsblik halve og hele kursusdage?

Ja. Undervisningen kan tilrettelægges som både kortere oplæg, halvdagskurser og heldagskurser afhængigt af emne, formål og jeres behov.

Kan undervisningen afholdes hos os?

Ja. Undervisningen afholdes som udgangspunkt hos jer, så kurset bliver let at integrere i arbejdsdagen. Andre formater kan aftales efter behov.

Kan Retsblik også bookes til oplæg og foredag?

Ja. Retsblik kan også bookes som oplægsholder til konferencer, temadage og faglige arrangementer hos organisationer, foreninger og andre aktører på social- og ældreområdet. Indhold og format tilpasses arrangementets formål og deltagernes behov.

Kan vi få et skræddersyet undervisningsforløb?

Ja. Retsblik tilbyder skræddersyede forløb, hvor indhold og omfang sammensættes med udgangspunkt i jeres konkrete faglige behov og mål.

Tilbyder Retsblik også juridisk rådgivning?

Ja. Ud over undervisning tilbyder Retsblik juridisk rådgivning og faglig sparring inden for social-, ældre- og forvaltningsret.

Hvordan får vi et tilbud?

Kontakt Retsblik med en kort beskrivelse af jeres behov, ønsket emne og eventuelle ønsker til tidspunkt og format. Herefter tager vi en indledende dialog om indhold og rammer og udarbejder i samarbejde et konkret tilbud.

Kan Retsblik tage udgangspunkt i vores egne problemstillinger?

Ja. Undervisningen kan tage afsæt i konkrete problemstillinger, temaer eller udfordringer fra jeres hverdag. Det gør det muligt at koble juraen direkte til praksis og skabe størst mulig relevans for deltagerne.